Samlede digte: levende og lukket (1985), i brand måske (1987), Forgjort (1989), En død mands nys (1993), sagde jeg, siger jeg (1999), Adresser (2002), Helt i skoven (2005) og Radioteateret (2010). 

"Pia Juul er i sandhed en paradoksets digter. I dette ords fulde betydning. Som Kraka fra den nordiske mytologi klæder hun sig både på og kommer alligevel nøgen, spiser og kommer alligevel fastende, ledsages og kommer alligevel alene, siger det uden at sige det. Det kan hun, fordi hun konstant afbryder og dementerer sig selv." - Marianne Stidsen, Danske digtere i det 20. århundrede.